Dynamiske hjemmesider vokser med opgaven
Med tiden bliver man klogere på sit website - hvad virker, og hvad virker ikke? Derfor skal editoren være fleksibel og give plads til nye beslutninger og ideer.
2020 M02 23
Name: pen-ruler-full-shade.png.

Den iterative proces

Vi har hørt det så tit, medarbejdere i virksomheder og organisationer skal være omstillingsparate. Måske skulle man begynde et andet sted og som det første kræve omstillingsparate hjemmesider?
Det skal være nemt og fleksibelt at redigere en hjemmeside. For hvis det er det, har man den måske største af alle fordele: Muligheden for at tilpasse sig det meget omskiftelige internet.
Alt er i konstant bevægelse, teknologierne og de evigt vekslende design-trends og tendenser. Nye krav til hastighed og sikkerhed dukker jævnligt op, og med tiden går de dårligt vedligeholdte websites støt og roligt bagud af dansen.
Men når hjemmesiden har et solidt, opdateret fundament at stå på, og hver detalje på hvert element let kan tilpasses en fleksibel sammensætning af moduler - ja, så kan fremtiden med alle dens udfordringer bare komme an!
Bliv lidt klogere for hvert skridt
Vi har et godt øje til John Deweys pædagogiske slagord “learning by doing”. Vores editor er nemlig designet til at lade nye brugere prøve sig frem for at se og opleve, hvad der virker. Der er ikke noget, der kan gå galt, for det hele kan laves om igen - på alle niveauer i redigeringen.
Og netop fleksibiliteten, det at du frit kan flytte rundt på hjemmesidens elementer, gør at vi gerne vil slå et slag for den iterative proces. Du har sikkert på forhånd en idé om det site, du gerne vil lave, men ideen ændrer sig (og bliver i mange tilfælde bedre) under arbejdet med at realisere den.
Det oplever vi gang på gang - også i vores eget udviklingsarbejde. Den iterative proces handler nemlig om at blive klogere undervejs og justere sit blik på baggrund af nye erfaringer. Build-Measure-Learn, hedder metoden. Byg noget, mål på det og lær af processen.
Name: david-travis-l9GSjgjE_rs-unsplash.jpg. Description: Et L er blevet visket ud, så der i stedet for Build Measure Learn står Build Measure Earn.. Credit: David Travis.
Det er bogstavelig talt guld værd at blive klogere på sit website - det kan nemlig rettes til efter målgruppen.
Lav ændringer hen ad vejen
Metoden er særlig anvendelig i designfaget - og ikke mindst når det gælder webdesign. Derfor er det så afgørende ikke at lade sig binde til ét bestemt tema eller nogle prædefinerede valg i forhold til strukturen. Hjemmesiden skal altid være omstillingsparat og adlyde brugerens mindste vink.
Det er værd at minde sig selv om, at ingen opnår 100 procent perfektion - og skulle det alligevel lykkes momentvis at indrette det perfekte site, så sker der altid noget, som kræver nye ændringer hen ad vejen.
I morgen ser du måske din hjemmeside med helt andre øjne, din forretning har bevæget sig i en ny retning, farver, billeder, tekster eller et nyt logo trænger til at blive justeret. Du vil måske gerne indsætte en video, et galleri eller tilkoble en blog. Derfor skal du (hvis du vil) kunne redigere dit site i overensstemmelse med den iterative proces.
Det, der virker, vinder
Med editoren kan du arbejde offline med et site, så længe du vil. Du kan vente med at aktivere det, til du er tilfreds. Men du kan også vælge en anden tilgang, hvor du begynder med et hurtigt opsat informationssite, en simpel side med kontaktoplysninger og lidt information om din idé.
Så er du i gang og har et online site, som du kan bygge videre på og gradvis udvide i takt med din forretning eller din hobby.
Det er en proces, som minder om naturens organisk udvikling. Det, der virker, vinder frem. Den iterative proces handler om at nedbryde et mål i nogle mindre rutiner, som i det store hele sikrer, at man er på rette spor af, hvad man forsøger at opnå.
Man går bare i gang. Gennem respons fra omgivelserne kan man spore sig ind på målgruppen, mens indholdet formes og rettes til. På den måde har man en hjemmeside, der vokser med opgaven.
Udviklingsvejen
En af de ældste og mest anvendte metaforer i beskrivelsen af et stykke udviklingsarbejde er vejen. Vejen kan sno sig, den kan være fuld af huller og uforudsete bump. Det kan være strabadserende at gå ad den, farer kan lure på dem, der begiver sig afsted. Men det er næsten altid lærerigt at tage ud på rejsen.
Vi har gjort os mange vigtige erfaringer, og vi samler hele tiden nyttig viden op. Først havde vi bare visionen og ønsket om en helt anden umiddelbar tilgang til måden, vi skaber indhold på nettet - målet var i første omgang at bygge et brugervenligt program til konstruktion og administration af hjemmesider, et værktøj som ikke kræver tekniske kundskaber, men kun lysten til at gå i gang.
Omveje og afstikkere er blevet taget, men i dag kan vi se, hvad der er kommet ud af anstrengelserne. I tilbageblik kan vi iagttage en udpræget iterativ proces. Vores system er blevet bedre og stærkere, end vi havde turdet håbe på.
Og vigtigst af alt: Vores brugere kan nyde gavn af en fleksibilitet, som gør dem i stand til at fortsætte længere ud ad vejen og stadig opdage nye måder at lave hjemmesider på.
Byg hjemmesiden - og indret den som du vil
Med svift.net får du fuld fleksibilitet i redigeringen af indhold og design. Arbejd visuelt, intuitivt og på dine præmisser - helt uden behov for kode.
Du får værktøjet, så du kan indrette dig, som du vil og endelig føle dig hjemme på din hjemmeside. En hurtig, sikker og altid opdateret platform med en totalløsning, som omfatter domænenavn, cloud hosting og support.

Flere nyheder

Forbind hjemmesiden med en shop
2020 M04 28
Det er nemt at koble en webshop til et site bygget med svift.net. Vi ser på, hvordan du kan komme i gang med at sælge produkter og ydelser via platformen. (...)
Hjemmesiden holder altid åbent
2020 M04 23
Har Corona-krisen lært os noget om digital tilstedeværelse, så er det, at hjemmesiden er den del af forretningen, som aldrig lukker ned. (...)
Fra knoglekølle til hjemmeside: Jagten på det perfekte redskab
2020 M03 26
At udvikle software er at fortsætte en jagt, der har stået på siden tidernes morgen. Vi er på sporet af det perfekte redskab til at bygge en hjemmeside med. (...)