Skulle vi have glemt, at livet og verdens gang er uforudsigelige størrelser, så blev vi i hvert fald mindet om det, da Corona-virussen dukkede op som trold af en æske. Alle os, der gik og troede, at vores planer for foråret 2020 ville blive business as usual - ja, vi blev klogere.
At store dele af samfundet skulle lukkes ned over hals og hoved, det var ikke ligge dét, vi havde set komme. Men knapt havde chokket lagt sig, før folk begyndte at tale om de ting, vi kan lære af krisen - og måske tage med os ud på den anden side.
En del arbejde kan faktisk gøres hjemmefra. Mødeaktiviteter via Skype, Teams eller Hangouts er måske egentlig o.k. alternativer, som kan gøre os mere effektive, hvis vi samtidig tager den stærkt reducerede transporttid til og fra arbejdet med i regnestykket.
Og mens kontorer og værksteder lukker ned, holder hjemmesider og webshops trods alt stadig åbent. De digitale platforme har vist sig at være virksomhedernes sidste uindtagelige bastion, da pandemien rettede sit angreb.