Fuld kontrol med din hjemmesides DNS Records
Har du en mail-adresse knyttet til dit domænenavn, og ønsker du at din nye hjemmeside skal køre videre på samme domæne? Så er løsningen her!
2019 M02 22
Name: DNS Records.PNG. Description: DNS Records forbinder hjemmeside og mail-server.. Credit: Svift.net.

Domain Name System

Der er ting, vi skal huske at få med, når vi flytter til et nyt hjem. Det gælder også, når vi flytter en hjemmeside ind på en ny online platform.
Har du en mail-adresse knyttet til dit domænenavn, og ønsker du at den nye hjemmeside skal køre videre på samme domæne, ja så tænker vi, at en smidig overgang med mulighed for at tilføje og rette DNS Records vil være en god håndsrækning til dig.
Vi vil fjerne alle tekniske barrierer og nedbringe kompleksiteten for vores brugere - ikke mindst når vi bevæger os ind i en teknisk sfære som denne. Da vi ikke har vores egen mail-server i svift.net, har vi gjort det let at forbinde vores service med tredjeparter, som håndterer e-mailadresser. Det kunne være G Suite eller Office 365.
Som webansvarlig for en hjemmeside skal du have al den hjælp, vi kan give dig. Det vil i tilfældet her sige fuld kontrol med forbindelsen mellem mailserver, subdomæner og din hjemmesides domænenavn.
Kom sikkert på plads
Det er i hjemmesidens generelle indstillinger, det sker. Her har du overblik, og her kan du administrere dine DNS-records. Det betyder, at du frit kan lave optegnelserne, efter sitet er blevet aktiveret.
For en webmaster i en virksomhed, som ønsker sig adgang til et domænenavns avancerede indstillinger, er den her ekstra service lige ved hånden. Vores mission er at hjælpe dig med at komme sikkert på plads.
Det kan i nogle tilfælde være små sten på vejen, som afholder folk fra at skifte en gammel, utidssvarende hjemmeside ud med en ny og fremtidssikret løsning. Bekymringer om tekniske udfordringer kan forsinke en nødvendig beslutning.
Derfor gør vi, hvad vi kan for at lette overgangen.
Hvad betyder DNS Records?
Forkortelsen DNS står for Domain Name System (Domænenavnssystem). Og det er et system, som oversætter domænenavne til de talkoder på internettet, vi kender som IP-adresser. Det er en oversættelse, der sker via dertil indrettede navneservere.
Ved hjælp af IP-adressen kan en computer finde frem til et domænenavns placering på internettet. Lidt ligesom et telefonnummer der skaber forbindelse.
DNS Records er altså en optegnelse over numre på relevante domænenavne, som man ønsker at ringe op og forbinde sig til.
Fortsæt med forsigtighed!
Spørgsmålet er jo vigtigt. Hvordan får jeg mine mail-adresser med i flytningen? Mail-adresserne, som er virksomhedens livsnerve, selve kontakten til kunderne, skulle nødig gå tabt!
Af samme grund har vi i indstillingerne gjort opmærksom på vigtigheden af at optegnelserne sættes korrekt. Som webadministrator med indsigt i, hvad DNS er, har du imidlertid et godt og strømlinet værktøj i vores betjeningspanel.
Der er med andre ord ingen grund til at gå på kompromis og holde fast i en forældet hjemmeside. Efter flytningen kommer du nemlig ikke igen til at stå i en lignende situation. Vi holder den samlede platform opdateret, så alle elementer altid er i sync med den nyeste teknologi.
Name: DNS Indstillinger.PNG. Description: Skærmbillede fra indstillinger i svift.net - administration af DNS Records. Credit: Svift.net.
En anden løsning
Vil du knytte en mail-adresse til din nye hjemmeside, og har du ikke mod på selv at sætte dine DNS Records, så kan integration med G Suite være en anden hurtig løsning.
Fremgangsmåden har vi beskrevet i vores FAQ med en trin-for-trin-guide.
Name: G Suite FAQ.PNG. Description: Svar på FAQ i svift.nets support. . Credit: Svift.net.

Flere nyheder

Forbind hjemmesiden med en shop
2020 M04 28
Det er nemt at koble en webshop til et site bygget med svift.net. Vi ser på, hvordan du kan komme i gang med at sælge produkter og ydelser via platformen. (...)
Hjemmesiden holder altid åbent
2020 M04 23
Har Corona-krisen lært os noget om digital tilstedeværelse, så er det, at hjemmesiden er den del af forretningen, som aldrig lukker ned. (...)
Fra knoglekølle til hjemmeside: Jagten på det perfekte redskab
2020 M03 26
At udvikle software er at fortsætte en jagt, der har stået på siden tidernes morgen. Vi er på sporet af det perfekte redskab til at bygge en hjemmeside med. (...)