Historien om hjemmesider - del 1/4
Vi er gået på opdagelse i hjemmesidernes historie med en artikelserie, der begynder, hvor World Wide Web så dagens lys.
2019 M01 23
Om dengang World Wide Web så dagens lys, verdens første hjemmeside, internettets guldalder og det store chok: Dot com-boblen. Lyse og mørke kapitler fra demokratisk vidensdeling til manipulerende misinformation. Denne artikelserie går på opdagelse i hjemmesidernes historie og forsøger sig med et kig ind i fremtiden.
Den første gnist (1990-2003)
Der findes teknologier, som udvikler sig så hurtigt, at vi med jævne mellemrum bør stoppe op og se os tilbage, måske kaste et blik på selve begyndelsen. Hvor kom vi fra, og hvor er vi på vej hen? I artikelserien, som du her kan læse første del af, retter vi opmærksomheden mod fænomenet hjemmeside for i nysgerrighedens navn at belyse en udvikling så rivende hurtig, at man knapt forstår det.
Lad os tage et kig på, hvordan vi har bevæget os fra en lukket verden, hvor digital information var forbeholdt tekniske genier, til i dag, hvor vi helt uimponeret og som det mest naturlige serviceres af kommunikation og vidensdeling på global skala. Hvordan opstod de virtuelle fællesskaber, som har givet os det, der kaldes det digitale liv?
Kan du huske, hvordan det lød, når et 56 K-modem ringede op til internettet? Genoplev det her:
Teknologierne blev hen ad vejen gradvist mere brugerorienterede og allestedsnærværende. Nu indgår vi i online fællesskaber på sociale medier, vi deler ud af os selv online, vi handler online, og vi er online-storforbrugere af viden og underholdning. Alligevel er det som om, at vores opfattelse af, hvad en hjemmeside er, stort set har stået stille.
Mange opfatter stadig det der med hjemmesider, som noget teknisk svært, som kræver en masse specialviden at lave og vedligeholde. Derfor skal dette ikke kun være et blik tilbage, men også afslutningsvis vores bud på, hvordan dørene til brugerinddragelse og friheden til at udtrykke sig digitalt skal åbnes helt op.
Hjemmesidernes historie er spændende, men det er hjemmesidernes fremtid også!
Tim Berners-Lee foran skærmen i 1994. Foto: CERN
Verdens første hjemmeside
Verdens første hjemmeside blev lanceret den 20. december 1990. Det var World Wide Web-udvikleren, Tim Berners-Lee, der stod for udgivelsen. Berners-Lee er en engelsk fysiker og programmør, der dengang arbejdede på CERN-instituttet i Geneve. Berners-Lee fandt det problematisk, at videnskabsfolk skulle logge på forskellige computere for at tilgå information.
Derfor ville han skabe en fælles platform, hvor man kunne dele dokumenter fra universiteter og institutter i hele verden. Løsningen blev det hypertekstbaserede projekt World Wide Web og delingen af såkaldte HTML-dokumenter. I virkeligheden blev selve internettet allerede udviklet af det amerikanske militær i 1960’erne. Der var dog kun få computere koblet op mod hinanden, og teknologien blev mest brugt på universiteter af amerikanske forskere.
Sådan så den ud, verdens første server. Foto: CERN
Berners-Lee skabte den første hjemmeside med det formål at informere kolleger og andre interesserede om WWW-projektet. Hjemmesiden blev oprettet på en server – den første i historien – som han konfigurerede til lejligheden. Her forklarede han blandt andet, hvordan man kunne tilgå andres dokumenter, og hvordan man kunne oprette sin egen server. Hjemmesiden var hverken prangende eller farverig, men den var funktionel og blev forløberen for de hjemmesider, vi kender i dag.
CERN, som ejede teknologien bag WWW, besluttede i april 1993 at “slippe den fri”. De erklærede WWW for open source og frigav kildekoden bag internetprotokollen (HTTP). Det åbnede op for et brugerdrevet system, hvor enhver (der vidste hvordan) kunne udvikle software og skrive HTML til internettet, og WWW/http blev den foretrukne protokol til deling af information i den første halvdel af 1990’erne, ikke mindst på grund af denne frigivelse, som gjorde internettet åbent, decentralt, ubureaukratisk – og vigtigst af alt brugerdrevet.
Danmarks første hjemmeside
DTU's hjemmeside som den så ud den 2. november 1996. Screenshot: web.archive.org
Allerede før frigivelsen, i 1992, oprettedes den første danske hjemmeside til biblioteket på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Det var Mogens Sandfær, der oprettede serveren og lavede landets første hjemmeside. Sandfær var også ansat ved CERN, da Berners-Lee præsenterede sit projekt, som han blev meget inspireret af.
Han tog teknologien med hjem til Danmark og lavede bibliotekets hjemmeside, hvorefter man kunne få adgang til bibliotekets database. Ud over at være den første danske hjemmeside, udmærkede den sig ved sin grafiske brugerflade og sine søgefunktioner.
Familien Danmark på nettet
I internettets første år blev også den første private danske hjemmeside oprettet. Her var det Familien Madsen Smed, der var pionerer ved at lancere en personlig hjemmeside i november 1995. Hjemmesiden blev hostet af det amerikanske selskab CompuServe - en af de første store digitale servicevirksomheder. Madsen Smed havde abonnement til CompuServe qua sit arbejde.
Familie-sitet giver et fint indtryk af, hvordan de første hjemmesider så ud: statiske og hypertekstbaserede med sort, venstrestillet tekst på hvid baggrund.
Noget æstetisk vidunder var den ikke, alligevel er den kommet i fornemt selskab og indgår i et virtuelt museum som del af den danske kulturarv. Med sit minimalistiske udtryk er hjemmesiden også et udmærket eksempel på de mange private sider, der poppede op i internettets tidlige barndom.
CNN’s seere præsenteres i 1993 for fænomenet internet.
Hjemmesider blev kommercielle
I takt med at flere og flere koblede sig op på nettet, steg den kommercielle interesse for det digitale medium, og flere og flere virksomheder fik deres egne hjemmesider for på denne nye måde at markedsføre produkter og brands.
Hurtigt blev det også muligt at handle på nettet, i 1994 tog den amerikanske pizzarestaurant Pizza Hut imod den første online-bestilling. E-handelssiden eBay og verdens største virtuelle boghandel Amazon åbnede begge i 1995, de ændrede langsomt, men for altid, noget så grundlæggende som vores måde at handle og drive forretning på.
Jeff Bezos stiftede e-handelstjenesten Amazon og topper i dag listen over verdens rigeste. Foto: Chris Carroll
Hjemmesider og e-handel
Danmark var tidligt ude og kom hurtigt med på nethandlen. Der skulle dog gå nogle år, før handel med Dankort blev tilladt på nettet herhjemme. I 1998 fik erhvervsminister Pia Gjellerup gennemført en ændring af betalingskortloven, der betød, at pengeinstitutterne kunne opkræve gebyrer på nethandel med Dankort. Manglen på gebyrer havde indtil da været årsag til, at Pengeinstitutternes Betalingssystemer (PBS – i dag BS) ikke ville håndtere internetbetalinger, da de frygtede, at det ville koste dem penge.
Det første Dankortkøb på nettet var en buket blomster fra Interflora, og den blev, meget symbolsk, sendt af PBS-direktør Peter Max til erhvervsministeren som tak for at ændre betalingskortloven. Det køb skulle blive startskuddet på den e-handel, der i dag dominerer en betydelig del af detailhandelen. Danmark er et af de EU-lande, der handler allermest på nettet. Ifølge Danmarks Statistik handlede 50 procent af alle EU-borgere online i 2015, mens 79 procent af danskerne benyttede sig af samme mulighed.
Farverige og grafiske hjemmesider
I kølvandet på de stigende kommercielle interesser i virksomheders tilstedeværelse på nettet opstod hurtigt behovet for at skille sig ud. Det grafiske layout blev en oplagt måde at vise forretningen frem på. Indtil 1993 var internettet kun baseret på tekst, og med udgangspunkt i første generations webdesign var der et voksende krav til at skille sig ud med funktionalitet og flotte grafiske opsætninger.
Hvor det før havde været op til ingeniøren eller en anden tekniker at sætte hjemmesidens indhold op, kom designerne nu gradvist på banen. Nye grafiske værktøjer og metoder blev udviklet, og hjemmesidernes visuelle udtryk fik et voldsomt løft. Med browseren Netscape kunne man i 1995 blandt andet vælge forskellige baggrundsfarver, bestemme tekststørrelser og justere margener. Og det blev i det hele taget nemmere at styre, hvordan det visuelle udtryk skulle præsenteres på brugerens skærm.
Interaktive og dynamiske hjemmesider
Netscape var en stor spiller i de år og udviklede blandt andet teknologierne frames, cookies og JavaScript, som alle stadig bruges flittigt i dag. Med JavaScript fik man nye interaktive værktøjer, der forbedrede brugeroplevelsen - fx kunne man lave bevægelige ikoner og andre effekter, når man førte musen hen over elementer. De nye muligheder blev godt modtaget af hjemmesidedesignere (også kaldet webdesignere), der gerne ville gøre brug af de nyeste værktøjer.
En ny slags website 1996. warnerbros.com
Det medvirkede til, at rigtig mange hjemmesider pludselig skiftede fra sort tekst på hvid baggrund, til sort baggrund med lys tekst samt farverig grafik. Her så man også flere interaktive elementer blive integreret på især mange af de kommercielle sider. Et eksempel på den nye designtrend så man på hjemmesiden for Hollywood-klassikeren Space Jam fra 1996.
Over tid blev begreber som CSS (Cascading Style Sheets - kan ses som maling HTML-dokumenterne), JavaScript og Flash almindeligt udbredte, men selvom mange efterhånden havde ideer om, hvad der lå bag begreberne, var det fortsat kun webdesignere, programmører og andre nørder, der forstod at kode og arbejde med de nye innovative værktøjer på Internettet.
I takt med, at der kom flere og flere hjemmesider, voksede behovet for “intelligente” søgemaskiner, og der skete for alvor noget på den front i senhalvfemserne.
Mujaffa spillet - et af de tidlige eksempler på brugen af Flash.
Søgemaskiner rangerer hjemmesider
Google lancerede i 1997 den uden sidestykke globalt set mest populære søgemaskine nogensinde. Google var ikke den første søgemaskine på det digitale marked, men den skulle vise sig at blive altdominerende inden for sit felt med prominent plads i alverdens ordbøger.
Vi “googler noget”, når vi søger efter viden på nettet, selv når vi en sjælden gang benytter andre søgemaskiner. Det var Google, der fandt på at rangere hjemmesider i forhold til popularitet, så de mest besøgte sider dukker op i toppen af søgeresultatet.
Google er den dag i dag den ubestridt mest populære søgemaskine og fungerer for de fleste som hoveddøren til internettet. Det er oftest ad den vej, vi finder frem til informationer eller produkter, vi leder efter, og af den grund er kampen om at få hjemmesider højere op på listen med søgeresultater både intens og konstant. At ligge i top på Google betyder synlighed, og synlighed kan omsættes direkte til indtjening, og derfor er søgemaskineoptimering (SEO) blevet et nøgleord i mange virksomheders markedsføringsindsats.
Den algoritme, som Google automatisk rangerer hjemmesider ud fra, opdateres løbende. De fleste vil sige, at den forbedres i og med, at det ikke længere er muligt at “snyde” algoritmen, som man kunne førhen. Relevant indhold, hyppige opdateringer og links mellem relevante kilder er helt afgørende elementer i stræben efter at fange Googles opmærksomhed. Og eftersom de fleste, der har en hjemmeside, gerne vil opnå eksponering, er Google blevet en central brik i udviklingen af internettet, især i forhold til virksomheder og organisationers digitale adfærd.
Google Beta, den 2. december 1998. web.archive.org
IT-boblen der bristede
Jagten på det digitale guld og de kommercielle interesser for internettet løb løbsk i slutningen af halvfemserne. Der var opstået en enorm hype omkring den nye digitale økonomi, og alle ville med på it-bølgen.
Det medførte i perioden alt for ofte, at der blev foretaget blinde og ukritiske investeringer i de tusindvis af nye internetbaserede selskaber. Mange af de nye dot com-selskaber opnåede finansiering uden overhovedet at kunne præsentere en gennemarbejdet forretningsplan. Når bare ordene “IT”, “Internet”, “.com” eller “teknologi” indgik i planen eller i titlen, stod investorer i kø, og det gav i en række år hurtige og store afkast.
Der gik hul på IT-boblen i april 2000. Berlingske.dk
Den økonomiske succes avlede mere succes, uagtet at den hvilede på et løst grundlag. Det hotteste tema blandt aktieanalytikere og private småinvestorer på det tidspunkt var ikke overraskende, hvornår det aktieboom, som havde båret internetbranchen frem i 1990’erne og forgyldt mange unge iværksættere, ville blive afløst af et brat fald. Hvornår ville boblen med andre ord briste?
Den amerikanske nationalbank med Alan Greenspan i spidsen måtte i sidste ende bære skylden, fordi banken for sent reagerede på væksten i pengemængden i USA i 1998 og 1999. Inflationen steg og steg, og i sidste ende blev nationalbanken tvunget til at hæve rentesatserne markant, hvilket påvirkede internet-virksomheder i hele verden. Resultatet var, at aktiemarkedet styrtdykkede mod et kollaps fra og med april 2000.
Brugervenlige hjemmesider
Oven på krisen opstod en ny trend for hjemmesidedesign: Forenkling! Nu skulle det være slut med overdrevne grafiske finesser, og animerede GIF-billeder, der forstyrrede brugeroplevelsen. Indhold, form og teknik begyndte at spille bedre sammen, og selve indholdet kom til at stå i centrum. Der blev fokuseret mere på brugervenlighed og nem adgang til digitalt indhold. Smarte grafiske eksperimenter havde taget overhånd i it-guldalderen i sluthalvfemserne.
De blev nu erstattet af enkle grafiske ikoner, der skulle guide den besøgende, frem for blot at demonstrere designerens tekniske og kreative færdigheder. Denne tilgang til design standardiserede i højere grad brugen af internettet, og kommercielle hjemmesiders udseende begyndte at følge fælles retningslinjer, som gjorde det nemmere for brugerne at navigere i dem.
Den danske datalog Jakob Nielsen oprettede allerede i 1995 hjemmesiden useit.com som en reaktion mod datidens grafisk overvældende hjemmesider.
Jakob Nielsen. nngroup.com
Nielsen lancerede Best Practice for opsætning af hjemmesider på siden. En praksis hvor brugeroplevelsen er i fokus. Nielsen, som gennem årene er blevet kaldt både ”hjemmeside-designguru” og ”brugervenlighedskonge”, er i dag en af de førende specialister i it-brugervenlighed, og medstifter – sammen med Donald Arthur Norman (professor og tidligere udviklingsdirektør hos Apple (Computer)) af det amerikanske selskab Nielsen Norman Group NNG, som udvikler forskningsbaserede retningslinjer for brugervenlighed og tilgængelighed på nettet.
Internettet så ud til at være kommet for at blive. Alle – i hvert fald alle i den demokratiske del af verden – har i dag adgang til al den information, der findes på nettet. Men lad os huske på, at det så sent som i 2003 stadig krævede specialviden at lave sin egen hjemmeside. På blot 15 år blev hjemmesider udbredt som en uundværlig del af moderne kommunikation, interaktion, økonomi samt detailhandel og virksomhedsdrift – og der begyndte for alvor at ske ting, som gav plads til sociale medier, blogkulturer og Wiki. En ny æra var i gang med at tage sin begyndelse.
Læs med i Historien om hjemmesider del 2, hvor vi ser nærmere på den udvikling, der for alvor skulle lægge internettet og hjemmesider i brugernes hænder:
Flere nyheder
Forbind hjemmesiden med en shop
2020 M04 28
Det er nemt at koble en webshop til et site bygget med svift.net. Vi ser på, hvordan du kan komme i gang med at sælge produkter og ydelser via platformen. (...)
Hjemmesiden holder altid åbent
2020 M04 23
Har Corona-krisen lært os noget om digital tilstedeværelse, så er det, at hjemmesiden er den del af forretningen, som aldrig lukker ned. (...)
Fra knoglekølle til hjemmeside: Jagten på det perfekte redskab
2020 M03 26
At udvikle software er at fortsætte en jagt, der har stået på siden tidernes morgen. Vi er på sporet af det perfekte redskab til at bygge en hjemmeside med. (...)
