Historien om hjemmesider - del 2/4
I anden del af artikelserien om hjemmesidernes historie genoplever vi, hvordan internettet satte gang i den helt store globale samtale.
January 23, 2019
Name: hero-image-part2.png. Credit: svift.net.
Om dengang World Wide Web så dagens lys, verdens første hjemmeside, internettets guldalder og det store chok: Dot com-boblen. Lyse og mørke kapitler fra demokratisk vidensdeling til manipulerende misinformation. Denne artikelserie går på opdagelse i hjemmesidernes historie og forsøger sig med et kig ind i fremtiden.

Digital og social (2004-2015)

Muligheden for at blive set og hørt, muligheden for at blive informeret og selv dele ud af informationer; det er den nye dagsorden og et centralt omdrejningspunkt i det kapitel, vi nu vil tage fat på. I midten af 00’erne begyndte et aldrig før set digitalt liv at udfolde sig, idet helt almindelige mennesker fik øjnene op for en ny måde at omgås hinanden socialt.
Vi har hørt om, hvordan internettets frigivelse revolutionerede selve begrebet kommunikation. Her, hvor vi er kommet til i fortællingen, begynder almindelige borgere på tværs af kloden at få hidtil usete redskaber til at sætte sig i forbindelse med hinanden. Hurtigt rakte mange ud for at deltage i det, der er blevet kaldt en global samtale, en udveksling af informationer, hvis omfang og betydning de færreste havde begreb om. Og en udvikling som fik enorm indflydelse på, hvordan hjemmesider præsenterer produkter og services.
Second Life
Den virtuelle verden Second Life blev lanceret i juni 2003 af Linden Lab. På sit højeste havde tjenesten i oktober 2007 mere end 10 mio. brugere med hver deres avatar (et digitalt alter ego og beboer i “The Grid” som den virtuelle verden også kaldes). Second Life har sin egen økonomi - Linden Dollars hedder valutaen.
Nettet er den korteste afstand
Facebook - eller thefacebook.com, som det hed dengang - så dagens lys i februar 2004, en lille håndfuld studerende på Harvard, med den siden berømte Mark Zuckerberg i spidsen, udviklede mediet og gav til at begynde med kun dem adgang til tjenesten, der var i besiddelse af en college- eller universitets-e-mail-adresse. Men det lukkede forum blev som bekendt åbnet og hurtigt ekstremt populært kloden rundt.
Alle ville tilsyneladende være med, i hvert fald næsten alle, og som fænomenet greb om sig, kunne dem, der tøvede, nok stå med en følelse af at være lidt udenfor. I hvert fald tog delingen af data virkelig fart, og frygten for at gå glip af noget (FOMO) var sikkert medvirkende til, at mange oprettede en profil med billede af sig selv.
Name: Mark Zuckerberg.PNG. Description: Mark Zuckerberg på sit kollegieværelse i 2004, i gang med at lancere thefacebook.com.. Credit: Lowell K. Chow.
Mark Zuckerberg på sit kollegieværelse i 2004, i gang med at lancere thefacebook.com. Foto: Lowell K. Chow
Snart blev der også oprettet profiler andre steder på andre medier, udgivet blogs, postet selfies, delt feriebilleder, dokumenter, meninger, viden og alskens andet via diverse tjenester. Det krævede ikke længere særlige færdigheder at være på nettet - bare en profil.
Med flere og flere forbindelser fik vi med et stadig mere fintmasket net at gøre. At “være på” online blev et identitets- og livsomvæltende vilkår for store dele af Jordens befolkning. Udbredelsen af de sociale medier fik i nogle år æren for en demokratiseret adgangen til viden, øget kendskab til forskelle og ligheder kulturer imellem. Det var, og er vel stadig, en udbredt opfattelse, at teknologien nedbragte afstanden mellem mennesker.
Name: thefacebook.PNG. Description: Mark Zuckerbergs egen profil oprettet den 4. februar 2004. Credit: facebook.com.
Mark Zuckerbergs egen profil oprettet den 4. februar 2004
De seneste år har imidlertid vist os eksempler på, hvordan teknologien også kan blive misbrugt til at sprede falske nyheder og føre bevidst manipulerede informationskampagner designet til at vildlede befolkningsgrupper. Vi har fået øjnene op for teknologiens bagside, hvor mørke anti-demokratiske kræfter har set sig i stand til at øve indflydelse på opinionsdannelsen, fx i forbindelse med folkeafstemninger.
Hvor mennesker udveksler ideer og informationer, har propaganda altid floreret. Her er internettet ingen undtagelse - tværtimod har det som hurtig distributionskanal vist sig pokkers effektivt til netop det. Internettet har for længst mistet sin uskyld, og alle, der færdes der, må vide det. Sådan er virkeligheden i dag, og sådan har virkeligheden altid været - det gode er, at vi måske er ved at blive mere bevidste om det.
Domænet youtube.com blev registreret den 14. februar 2005. I ydmyge lokaler beliggende oven på et pizzaria i San Mateo, Californien, skabte Chad Hurley, Steve Chen og Jawed Karim sammen et website, hvor brugere kunne uploade og dele videoer med hinanden. I den allerførste video, der blev lagt op på sitet, ser man Jawed Karim tale til kameraet i en zoologisk have foran en flok elefanter.
Den første film på youtube: Jawed Karim i zoo.
Den 9. oktober 2006 blev det meddelt, at Google ville købe selskabet for 1,65 mia. US-dollar. I 2015 blev der hvert minut uploadet ca. 300 timers video på delingstjenesten. Hver måned blev der afspillet og set mere end 6 mia. timers video.
Name: youtube.PNG. Description: Screen shot af youtube den 14. juni 2005. Credit: web.archive.org.
YouTube den 14. juni 2005. web.archive.org
Open source
Selvom det blev nemt at oprette en profil på et socialt medie, var det stadig sin sag at lave sin egen hjemmeside. En services som WordPress (lanceret i maj 2003) kom som et open source blogsystem og CMS, og det blev bl.a. anvendt til hjemmesider og til primært at formidle indhold i artikelform, hvor besøgende kunne tilføje deres kommentarer til indholdet.
Mange alternative tjenester var gratis og krævede ofte ”kun”, at man som bruger indvilligede i, at informationer (data) om ens digitale adfærd registreredes, og at der var reklamer for andre produkter og brands på ens hjemmeside. Selvom man ikke behøvede at kunne kode, så krævede det dog fortsat en god portion teknisk snilde at sætte en hjemmeside op, men der begyndte at komme værktøjer til at bygge og udgive indhold online, hvilket aldrig havde været muligt uden open source.

Open source

Når et computerprograms kildekode er tilgængelig for alle!
Da teknologien bag internettet blev frigivet, betød det, at protokollen blev tilgængelig for alle og behæftet med prædikatet “open source”. Når man taler om det begreb, handler det ikke kun om en godgørende handling, hvor i dette tilfælde CERN-instituttet valgte at frigive protokollen af hensyn til almenvellet. Motivationen bag er i virkeligheden en demokratisk tanke om, at alle skal have nem og lige adgang til den digitaliserede information. Adgang til viden gennem internettet har med andre ord fået status som noget nær menneskerettighed og bidrager til den selvforstærkende spiral og goodwill, som opstår, når åbent software deles mellem private og virksomheder.
Hjemmesider til og for brugere
Den enkelte bruger fik en mere fremtrædende rolle på internettet i midten af 00’erne. Social interaktion og samarbejde vandt frem i disse år, og internettets brugere gik fra at være passive brugere til aktive deltagere, der ville have indflydelse på, hvordan deres hjemmesider så ud og kunne navigeres. Der opstod dermed en ny brugerorienteret tilgang til, hvordan hjemmesider blev bygget og anvendt. En tilgang, hvor brugere aktivt bidrog til såvel indhold som udvikling af software.
Internettet og i sidste instans hjemmesider var altså ikke længere en ensrettet gade, men en helt ny form for digital formidling. Virksomheder og udgivere havde ikke længere hverken patent på eller kontrol med indholdet på nettet. Brugerne begyndte i stigende grad at skabe deres eget indhold. Hvor man førhen brugte internettet og hjemmesider som kilde til information, gik mange nu på nettet for selv at bidrage med tips, tanker og ideer, rejsefotos, madopskrifter og meget andet.
Blogs, wikis og sociale reservater
Den udvikling tilskrives især de mange bloggere, der kom på banen i de år. Reklamefinansierede webtjenester gjorde det nemt at oprette en blog, og mange benyttede sig af muligheden for at skabe et personligt univers på nettet med deres helt egne interesser i fokus.
Wikipedia
Name: Wikipedia.PNG. Description: Screen shot af Wikipedia den 31. marts 2001.. Credit: web.archive.org.
Wikipedia som sitet så ud den 31. marts 2001: web.archive.org
Også såkaldte wikis, der bygger på brugergenereret indhold, kendetegner perioden. Det mest omsiggribende fænomen i den sammenhæng er Wikipedia, der blev introduceret i 2001, og som i dag er verdens mest udbredte digitale leksikon, hvor alle har adgang til at tilføje og opdatere indhold.
Den sociale interaktion er et af periodens vigtigste kendetegn. Den foregår mest af alt på de mange sociale medier og netværkssteder, der debuterede i 00’erne, og som banede vejen for det brugerdrevne indhold på nettet.
De mest populære sociale medier fra denne tid er:
Myspace (2003)
LinkedIn (2003)
Facebook (2004)
YouTube (2005)
Twitter (2006)
Mange andre er kommet til, og der er i dag nærmest uanede muligheder for at dele indhold og kommunikere med brugere i hele verden.
Hjemmesider inddrager brugerne
Blogs, wikis og sociale medier dominerede 00’erne, men definerer ikke tiden alene. Den omtalte sociale interaktion – altså den brugerdrevne software m.v. – var ikke noget nyt. Den havde været en del af funktionaliteten fra begyndelsen, omend i meget mindre omfang. Det nye var, at brugerens centrale rolle på nettet blev tænkt aktivt ind i webtjenester, og strategisk ind i forretningsmodeller.
Brugerne blev i perioden simpelthen en væsentlig drivkraft for mange initiativer på nettet. En hjemmeside blev ikke længere tænkt som et engangsprojekt, der skulle bygges, udgives, og så færdig. Nej, brugerne blev inviteret til at give feedback og kommentere på indhold og funktionalitet. Kommentarer, tilkendegivelser og ønsker blev inddraget i den løbende opdatering af hjemmesidernes indhold.
#brugerinddragelse
#feedback
#hashtag
På mange hjemmesider blev det således muligt at kommentere og give feedback, og det bidrog til skabelsen af det dynamiske site. En af fordelene ved denne feedback fra brugerne er, at man ikke behøver at stole blindt på udbydere af diverse produkter og services. Lejer du et værelse på Airbnb eller bestiller en pizza på Just-Eat, så kan du se brugernes anmeldelser på fx en tjeneste som TrustPilot.
På den måde blev der stillet højere krav til de udbydere, der opererede på nettet, og forbrugerne blev gradvist sikret en bedre service. Som udbyder blev man nu holdt til ilden for at leve op til de krav, som besøgende og potentielle kunder stillede.
Fra 2004 og frem var individuelle brugere også betydelige bidragsydere til klassificeringen af indhold på nettet. Ved hjælp af såkaldt tagging blev indhold kategoriseret, og dermed nemmere at finde frem til. Især i blogs og sociale medier begynder man at bruge et hashtag [#] til at indikere, hvad indholdet handler om.
Brugerdefineret hjemmesidedesign
Kendetegnende for denne tid er, at brugerne fik indflydelse på designet af hjemmesider. For eksempel blev det på mange netavisers hjemmesider muligt selv at bestemme, hvilken skriftstørrelse, man ville læse e-avisen i. Det er et eksempel på, at det nu var brugeren, og ikke hjemmesidedesigneren, der var i centrum. Denne udvidede brugervenlighed afstedkom, at det ikke længere krævede særlig teknisk snilde at deltage på nettet. Det betød at der opstod et skærpet fokus på indhold og enkelthed i online-publikationer.
Stort set alle, der kunne betjene en computer, kunne også bruge internettet, bidrage med indhold, knytte sociale bånd og så videre. Ydermere betød det, at den eksplosivt voksende mængde af brugerdata var med til at forædle nettets værktøjer, mens cyberspace fik tilført enorme mængder information om de bidragsydende brugere. Det var data, som betød, at reklamer kunne rettes mod nicher, målgrupper i sociale medier og på søgemaskiner.
Resultatet var - på godt og ondt - en personliggørelse af data. Mange begyndte i stigende grad at nære en følelse af, at nettet holdt øje med dem og kendte dem, og dermed også bestemte, hvilke produkter og brands, der skulle vises på skærmen. Det er en udvikling, vi også ser i forbindelse med streaming på nettet.
Da DVD-producenten Netflix i 2007 begyndte at tilbyde streaming, var tjenesten brugerdefineret og kunne således foreslå programmer og film, som tjenesten forventede, at vi ville synes om ud fra, hvad vi allerede havde set, og på baggrund af de bedømmelser, vi eventuelt havde givet. Efter samme model begyndte reklamer på diverse internettjenester at foreslå rejsemål, produkter og services baseret på vores online adfærd. Det var en ny type genvej til information som blev skabt via brugerdrevet indhold.
Responsivt hjemmesidedesign
Apple lancerede den første iPhone i 2007, og gjorde dermed internettet endnu mere allestedsnærværende. Med smartphonen kunne man nu med adgang til et trådløst netværk eller mobilnetværk surfe nettet fra telefonen. Det var banebrydende teknologi, med World Wide Web i lommen og en mobilmast i nærheden kunne man “være på” her og der og alle vegne.
Apple's administrerende direktør Steve Jobs var hovedtaler ved Macworld Conference & Expo den 9. januar 2007 - på scenen foran et jublende publikum introducerede han selskabets første iPhone.
I dag er det mere udbredt at gå på nettet med sin telefon end at telefonere med den. For de fleste er det ikke længere et spørgsmål om at komme online. Det er vi stort set overalt, hvor vi bevæger os. Det at være offline er blevet undtagelsen. Hjemmesider kan tilgås på farten, uanset hvor man befinder sig, og det har stillet nye krav til hjemmesider på den tekniske front.
Det er ikke længere nok, at en hjemmeside er funktionel og brugervenlig på computeren. Google har annonceret sit Mobile First Index. En doktrin som går ud på, at søgemaskinen skal prioritere at læse hjemmesiders mobilversioner først. Derfor må velfungerende hjemmesider i dag kunne konvertere indholdet til forskellige skærmstørrelser med et såkaldt responsivt design.
Webdesignere har siden 1990’erne interesseret sig for brugernes oplevelser på skærmen, men når det gælder mobilvisninger, kommer det hurtigt til at handle om noget mere, nemlig søgemaskineoptimering (også kaldet SEO). Når Google favoriserer mobilvenlige hjemmesider, er det selvfølgelig fordi, at udviklingen taler sit klare sprog: Skærmene ændrer sig, så det skal hjemmesiderne også.
I 2015 brugte 75 procent af danskerne deres mobiltelefon til at gå på nettet - næst efter SMS var det telefonens mest udbredte funktion det år.
Hjemmesider og delingsprogrammer
Som en naturlig forlængelse af udviklingen inden for hjemmesidedesign har vi fået adgang til at dele programmer i form af apps. En app er i virkeligheden bare et lille program, og konceptet ’app store’ dækker over en distributionsplatform for software, som kan dateres tilbage til 1990’erne. I 2003 lancerede Apple iTunes, for i 2008 at slå dørene op til iPhone App Store, via en opdatering til musikbiblioteket iTunes.
Siden har Apple udgivet sine egne apps, ligesom virksomheder og brugere har udviklet apps i hobetal (mange af dem som ledsagere til hjemmesider), som kan downloades gratis eller mod betaling. Fra 2004 og frem blev apps stadig mere populære, og i dag benytter vi ikke kun apps til underholdning, men til at tænde varmen i sommerhuset hjemmefra, som tilbehør til skridttællere og pulsmålere, som træningsmakkere og som informations- og medlemstjenester til aviser og magasiner, offentlig transport, rejseplaner, leksika, spil, butikker og meget mere.
Name: Antal apps.PNG. Description: Graf der viser hvor mange apps der er i Apple’s App Store. Credit: medium.com.
I januar 2017 kom antallet af apps i Apple’s App Store over 2 mio. medium.com
I kølvandet på denne udvikling har webapplikationer erstattet måden, vi deler dokumenter på. En webapplikation eller webapp er et klientserverprogram, hvor klienten kører i en browser. Almindelige webapplikationer omfatter webmail, online detailsalg, online auktioner, wikis, instant messaging-tjenester og mange andre funktioner, som blev mere og mere almindelige i perioden. Denne udvikling kom som følge af et stigende antal brugere og besøgende via mobiltelefoner og tablets.
Designrevolutionen
Oven på så skelsættende opfindelser som internettet og hjemmesiden er revolution måske ikke det helt rigtige ord at hæfte på de efterfølgende udviklingstrin, men i perioden fra 2004 og frem sker der alligevel noget inden for design, som godt kunne fortjene at blive kaldt en designrevolution.
Øget brugervenlighed forandrede gradvist måden, nettet blev brugt på, og efterhånden er den første generation vokset op med wifi, smartphones og streaming, hvor verden af i går – med monopolfjernsyn, trykknaptelefoner, transistorradioer og analogsignaler - er fjern fortid og ukendt land.
Udviklingen af hjemmesidedesign bevægede sig i retning af flat design med et enkelt og klart udtryk, data via cloud-tjenester og software as a service, som du kan læse meget mere om i næste kapitel: Historien om hjemmesider - del 3.
Har du ikke læst første del, så se her:

Flere nyheder

Forbind hjemmesiden med en shop
April 28, 2020
Det er nemt at koble en webshop til et site bygget med svift.net. Vi ser på, hvordan du kan komme i gang med at sælge produkter og ydelser via platformen. (...)
Hjemmesiden holder altid åbent
April 23, 2020
Har Corona-krisen lært os noget om digital tilstedeværelse, så er det, at hjemmesiden er den del af forretningen, som aldrig lukker ned. (...)
Fra knoglekølle til hjemmeside: Jagten på det perfekte redskab
March 26, 2020
At udvikle software er at fortsætte en jagt, der har stået på siden tidernes morgen. Vi er på sporet af det perfekte redskab til at bygge en hjemmeside med. (...)