Kort vej fra idé til hjemmeside
Det er nemt at komme i gang: Vælg et designtema og et layout, så er du klar til at bygge din egen hjemmeside.
2019 M07 24
Name: build-measure-learn.png.
Build-Measure-Learn.

Det fleksible website

Der er mange veje derhen, men som ethvert andet projekt består det at lave en hjemmeside af flere faser. Helt kort skitseret ser et typisk forløb sådan her ud:
1. Du får ideen og går i gang med research og indsamling af materiale.
2. Hjemmesiden bygges op, indhold og design redigeres.
3. Hjemmesiden aktiveres, drives og udvikles: Nye ideer tilføjes.
Hvor meget tid og energi, der investeres i de enkelte trin, er selvfølgelig et spørgsmål om temperament, men det er vigtigt at tilgodese alle typer - også de utålmodige, dem der bare vil ud over stepperne og hurtigt i gang.
Man kan bruge kortere eller længere tid på at søge inspiration, tage billeder og skrive tekster, men i nogle tilfælde gælder det bare om at få sin idé præsenteret online i en fart.
Og så er det godt at vejen fra idé til hjemmeside kan gøres ultrakort. Indhold og design kan rettes til hen ad vejen, du kan til enhver tid ændre det, som du har lavet og redigere alle elementer på alle niveauer i strukturen.
Det nemme udgangspunkt
Editoren tilbyder dig nogle enkle valg, der hurtigt leder frem til et godt udgangspunkt for opsætning af dit indhold.
Med afsæt i et designtema og et layout kan du ved hjælp af forskellige skabeloner i princippet gøre din hjemmeside klar til aktivering på et øjeblik.
De fleste vil nok gerne kæle lidt mere for sitet - det er under alle omstændigheder nemt for den kvalitetsbevidste bruger at tilpasse størrelser, farver og skrifttyper, så udtrykket bliver både personligt og unikt.
Name: sites-showcase-horizontal.png. Description: horisontalt billede som viser  forskellige kombinationer af layouts, indhold og designtemaer. Credit: svift.net.
Vælg et fleksibelt layout og et lige så fleksibelt designtema.
Men muligheden for at handle på en hurtig indskydelse er til stede. Hvis du har travlt, er utålmodig, eller af andre årsager bare gerne vil hurtigt i gang, så er systemet gearet til det.
Hjemmesidernes liv forlænges
Hastværk behøver ikke at være lastværk, for det hele kan som sagt nemt justeres til. Du får en ekstremt fleksibel editor, som er godt i gang med at ændre på den almindeligt udbredte forestilling om at hjemmesider er store, ressourcekrævende anlægsprojekter, der udgives færdigt én gang for alle - for så at leve en årrække og siden blive erstattet af en ny hjemmeside.
Med den her dynamiske tilgang til online formidling bliver der slået et slag for den iterative proces, der til stadighed udvikler og forbedrer sitet - en proces som er kendetegnet ved at man gentager forløbet: Build-Measure-Learn (byg noget, mål på det og tag ved lære af det).
At lave en hjemmeside kan fx begynde i det små med et simpelt landingsite med kontaktinformationer for så gradvist at vokse til et større og mere avanceret site med mange undersider og moduler, som giver øget funktionalitet.
"Gør din hjemmeside klar til aktivering på et øjeblik."
Med et altid opdateret system er det i princippet muligt at forlænge hjemmesidens liv i det uendelige. Sitet får ikke lov at gå i teknisk forfald, og brugerne kan når som helst meget let give indhold og design et foryngende brush up.
Gratis så længe det er offline
Du må selvfølgelig også gerne give dig god tid i etableringsfasen. Det koster ikke noget at oprette et offline site - og du må arbejde på det lige så længe du vil. Ja, du bestemmer i sidste ende selv om det skal aktiveres.
Eksperterne er klar til at hjælpe
Ønsker du hjælp til indhold eller grafisk opsætning - fx at få lavet et logo, skrevet tekster, taget billeder eller simpelthen få lavet hjemmesidens design fra bunden af en professionel - så er der hjælp at hente her i vores leverandøroversigt, hvor vi henviser til dygtige samarbejdspartnere og eksperter i brugen af svift.net:

Flere nyheder

Forbind hjemmesiden med en shop
2020 M04 28
Det er nemt at koble en webshop til et site bygget med svift.net. Vi ser på, hvordan du kan komme i gang med at sælge produkter og ydelser via platformen. (...)
Hjemmesiden holder altid åbent
2020 M04 23
Har Corona-krisen lært os noget om digital tilstedeværelse, så er det, at hjemmesiden er den del af forretningen, som aldrig lukker ned. (...)
Fra knoglekølle til hjemmeside: Jagten på det perfekte redskab
2020 M03 26
At udvikle software er at fortsætte en jagt, der har stået på siden tidernes morgen. Vi er på sporet af det perfekte redskab til at bygge en hjemmeside med. (...)