I årtier er vores webtrafik blevet styret af HTTP (Hypertext Transfer Protocol), ja faktisk går systemet så langt tilbage som til introduktionen af World Wide Web, og i en IT-sammenhæng er det som at tale om tidernes morgen - læs Historien om hjemmesider. For det er i grunden imponerende, at det har fungeret så længe. Men den gamle protokol har den svaghed, at den ikke understøtter kryptering, og derfor presser Google og andre på for at få ejere af websites til at skifte til den mere sikre version, HTTPS.
Det sker som sagt meget målrettet ved at du får den omtalte advarsel. Google vil ikke forholde sig passivt til den sikkerhedsbrist, som kriminelle hackere allerede længe har benyttet sig af, når det gælder om at opsnappe personfølsomme informationer i datastrømmen.
Kryptering skal sikre, at kommunikationen bliver ulæselige for uvedkommende tredjeparter, og derfor vil den i fremtiden følge med hjemmesider lige så selvfølgeligt, som at biler udstyres med sikkerhedsseler.