Editor 2: Den tilgængelige brugerflade
I sin nyeste version tager editoren visuel redigering af hjemmesider til nye højder. What You See Is What You Get!
2019 M11 14
Name: editor2.png. Credit: svift.net.

Nem hjemmeside

Betegnelsen WYSIWYG (i.e. What You See Is What You Get) stammer fra dengang i 1980’erne, hvor banebrydende edb-teknologi skabte overensstemmelse mellem billeder på skærmen og det, printeren kunne skrive ud på papir.
Vi har taget det gamle udtryk til os for at bruge det i en lidt anden sammenhæng, fordi det meget fint beskriver, hvad en vellykket editor bør kunne levere: Når du laver en hjemmeside, skal du kunne se det færdige resultat for dig, mens du redigerer. Det vil sige, at du skal kunne arbejde 100 procent visuelt med dit indhold.
WYSIWYG er, når det gælder hjemmesider, en teknologi, som gør dig i stand til at agere intuitivt i opsætningen af billeder og tekster. Du kan flytte rundt på elementerne ved at trække i dem, men du kan også justere på farver og skrifttyper og hele tiden følge med i, hvordan dine valg påvirker designet.

WYSIWYG

Ansigtsløftning til et interface
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi elsker denne teknologi og det, den gør for webdesign. At bygge en hjemmeside er blevet en helt anderledes tilgængelig opgave. Det gælder for alt håndværk, at værktøjet gør hele forskellen - men i sammenhængen her betyder det endnu mere, fordi det åbner døren til webdesign for ikke-specialister.
Med brugervenligheden sænkes den tekniske barriere, som tidligere har forhindret såkaldt almindelige mennesker i at deltage.
"At bygge en hjemmeside er blevet en helt anderledes tilgængelig opgave."
Vi brænder for at vise vores editor frem og se, hvordan forskellige brugere interagerer med den. Iagttagelser af adfærden på brugerfladen kombineret med feedback ligger til grund for de forbedringer, systemet har gennemgået. Vi vil gerne takke alle, der har været med til at teste editoren - den fik sig en gennemskrivning af koden, som ikke begrænsede sig til små justeringer, men endte med den helt store makeover.
Hurtigt i gang med hjemmesiden
Resultatet kalder vi Editor 2, og med den præsenterer vi et mere rationelt struktureret interface, som giver hjemmeside-byggere bedre overblik i redigeringen.
Vi gør mere ud af at udstille editorens mange muligheder og gør det nemmere at orientere sig blandt dem. Dertil har vi kælet lidt for selve onboardingen ved at tilbyde nogle layouts og starter-temaer, som gør det hurtigere og nemmere at komme i gang med at sætte indholdet op.
Name: sites-showcase-horizontal.png. Description: horisontalt billede som viser  forskellige kombinationer af layouts, indhold og designtemaer. Credit: svift.net.
Hurtig onboarding med kombinationer af temaer, layouts og skabeloner.
Med redesignet og de nytegnede streger i systemarkitekturen har vi etableret nogle genveje for at afvikle trafikken mere effektivt. Det har helt enkelt handlet om at rydde op for at lette arbejdsgangene for brugeren. Men vi har samtidig også været optaget af at optimere platformens upload af data.
Derfor har vi slanket softwarens kode for endnu engang at skrue op for hastigheden og lægge os gunstigt til rette for hurtig interaktion med Google og andre søgemaskiner.
Brugernes CMS
Da vi satte os for at designe et nyt CMS, måtte vi i projektets første fase lade vores egne ønsker styre udviklingen af elementer og funktioner - alle vores beslutninger blev taget med udgangspunkt i ideen om den editor, vi selv ønskede at lave hjemmesider med i fremtiden.
Men da systemet blev taget i brug, kunne vi endelig begynde at lytte til brugernes ønsker. Det har stor værdi at få indsigt i webdesignernes og hjemmeside-byggernes forskellige behov, og da det er en software as a service, vi tilbyder, skal slutbrugernes ønsker selvfølgelig bestemme retningen for udviklingen.
Hvad er CMS?
CMS er en forkortelse af begrebet Content Management System. Det anvendes som samlende betegnelse for systemer, der hjælper brugere med at styre og vedligeholde indhold på digitale platforme. Det kan som i tilfældet her hjælpe brugere uden kendskab til HTML (kodesproget HyperText Markup Language) med at skabe og vedligeholde hjemmesider.
Et CMS må aldrig stå stille, udviklingen af nye features må ikke stoppe. Derfor er vores brugeres feedback så vigtig - vi håber også at høre fra dig. Hvad ønsker du dig af fremtidens editor? Send os dine ønsker her:
Det får du med svift.net:
Vi giver dig værktøjet, så du kan lave hjemmesiden. Svift.net er en samlet pakke (software as a service), som giver dig adgang til nem redigering af indhold og design. Du slipper for at bekymre dig om den tekniske vedligeholdelse - vi står for systemadministrationen og den løbende udvikling med tilføjelse af nye funktioner og moduler.
- Du kan lave responsive editering af hjemmesidens indhold - dvs. at billeder og tekst kan redigeres selvstændigt til fire forskellige skærmtyper.
- Platformen er indrettet til samarbejde, hvor medlemmer af et team kan tildeles forskellige brugerroller.
- Data er sikret via førende leverandører af cloud hosting - der er altid taget backup, og hjemmesiden kan hurtigt gendannes, hvis uheldet er ude.
- Dit domæne er beskyttet med automatisk kryptering (SSL/https), mens reCAPTCHA beskytter dine kontaktformularer mod spam, og et automatisk indsat cookie-banner sørger for at sitet overholder gældende regler vedrørende GDPR.
- Derudover står vores support altid klar til at hjælpe dig.

Flere nyheder

Forbind hjemmesiden med en shop
2020 M04 28
Det er nemt at koble en webshop til et site bygget med svift.net. Vi ser på, hvordan du kan komme i gang med at sælge produkter og ydelser via platformen. (...)
Hjemmesiden holder altid åbent
2020 M04 23
Har Corona-krisen lært os noget om digital tilstedeværelse, så er det, at hjemmesiden er den del af forretningen, som aldrig lukker ned. (...)
Fra knoglekølle til hjemmeside: Jagten på det perfekte redskab
2020 M03 26
At udvikle software er at fortsætte en jagt, der har stået på siden tidernes morgen. Vi er på sporet af det perfekte redskab til at bygge en hjemmeside med. (...)