Historien om hjemmesider - del 3/4
January 23, 2019
Denne artikelserie går på opdagelse i hjemmesidernes historie og begynder her i tredje del at vove et kig ind i fremtiden.
Name: hero-image-part3.png. Credit: svift.net.
Om dengang World Wide Web så dagens lys, verdens første hjemmeside, internettets guldalder og det store chok: Dot com-boblen. Lyse og mørke kapitler fra demokratisk vidensdeling til manipulerende misinformation. Denne artikelserie går på opdagelse i hjemmesidernes historie og forsøger sig med et kig ind i fremtiden.

Oppe i skyen (2016-2018)

Som barn af internettet kom den første hjemmeside til verden den 20. december 1990. Fra den nedstammer en støt voksende, verdensomspændende bestand af hjemmesider, som i 2014 rundede en milliard i antal. Vi har bladret i minderne og kigget tilbage, fulgt udviklingens første spæde skridt og set, hvordan teknologien modnes og integreres i samfundet.
Mange af os er vokset op med teknologien, ja på det nærmeste groet sammen med den. Med tiden har en ekspanderende digital infrastruktur gjort det stadig nemmere og hurtigere at hente data - dokumenter, billeder, videoer, alt hvad skærmen kan rumme - og vi har lige så hurtigt vænnet os til hver ny mulighed.
I føljetonen om hjemmesidernes historie er vi kommet så langt frem, at vi er tæt på at indhente os selv. Vi skal ikke kigge mere end et par år tilbage, men se, udviklingen accelererer med svimlende fart i de år. Det gælder om at holde fast nu, og tungen lige i munden, for det, der skete i går, kan snart få betydning for din fremtid!
Cloud-services
Data hentet ned fra en sky? Det kunne lyde som et digitalt himmerige - og begejstrede brugere vil sikkert mene, at det er tæt på en rammende beskrivelse. Men der ligger selvfølgelig en meget jordisk infrastruktur bag begrebet cloud-service.
I takt med at alle (stort set) havde en smartphone, og nogle tilmed en tablet, opstod behovet for at holde data synkroniseret på tværs af alle enheder. Dermed så cloud-services dagens lys med en infrastruktur af servere til billeder og filer på tværs af alle ens enheder - fra alle ender af kloden. Denne udvikling betød, at hele konceptet omkring synkronisitet, hvor alting er opdateret og tilgængeligt i seneste version, uanset hvilken enhed man har fat i, blev udvidet betragteligt. Netværkselementer, der repræsenterede de services, som blev leveret af udbyderne, blev med teknologien usynlige for brugerne. Konceptet cloud computing kom af den internetbaserede computerbehandling, der åbnede op for, at vores computere og andre enheder såsom tablets og smartphones kunne være fælles om computerressourcer og data.
I denne periode begynder mere og mere at foregå i browseren, og rigtig mange benytter sig af services, der selv sørger for at gemme og opdatere, så data aldrig forsvinder. Flere brugere kan uafhængigt af hinanden opdatere filer fra hver deres enhed, hvor som helst fra. Det er en udvikling, som også har påvirket vores forventninger og krav til, hvordan man bygger en hjemmeside.
Superbrugere og software som en service
I takt med at services blev forfinet og demokratiseret, blev det også nemmere for såkaldt almindelige mennesker at lave en hjemmeside. Årsagen var især, at systemernes superbrugere designede temaer og skabeloner, der var mere brugervenlige, og som andre kunne købe og anvende. Og der kom endnu mere brugervenlige tjenester til, hvor man overhovedet ikke behøvede designfærdigheder.
Samlet set har de nye services det til fælles, at de foregår i browseren, de er cloud-baserede og i deres kerne det man har navngivet som software as a service (SaaS). En person, der vil oprette en hjemmeside i sådan et system, skal ikke længere bekymre sig om noget som helst teknisk eller sikkerhedsmæssigt, for det tager serviceudbyderen sig af; systemet er altid opdateret – og brugeren skal udelukkende koncentrere sig om formidlingen af sit budskab. Det var ikke længere nødvendigt at installere software og lave manuelle serveropsætninger - man “leaser” en service, ligesom lagerplads ved Google Drive + software Google Docs som et alternativ til Microsoft Office.
Dog sker det i perioden stadig indenfor nogle rammer, der er suverænt defineret af udbyderen, og som varierer stærkt de forskellige tjenester imellem.
Hjemmesidedesign får vokseværk
Ofte har effekten af epokegørende opfindelser først vist sig mange generationer senere. Men på få år fik Internettet spundet verden ind. Teknologiens indlemmelse i mainstreamkulturen hænger i høj grad sammen med, at den er et visuelt medie. Ligesom mange edb-systemer og applikationer var det en grafisk brugerflade, der fik den brede befolkning til at begynde at se internettets potentiale.
I dette klip fra 1994 er værterne på programmet Todays Show ikke helt med på, hvad internettet er for en størrelse.
Der ville nok ikke stå PC’ere i de fleste hjem og virksomheder, hvis ikke det var for det visuelle element i form af skærmen. Især elektroniske regneark, tekstbehandlingsprogrammer og videospil har tiltrukket mange brugere gennem årene. På samme måde begyndte vi først at handle på nettet, da den visuelt orienterede browser begyndte at komme til sin ret i slutningen af 1990’erne. Vi har set nogle dramatiske forbedringer i forhold til hjemmesideteknologi og æstetik – men i bund og grund har mange af de tidligste designteknikker utroligt nok overlevet og bliver brugt i dag.
Hjemmesidedesign som kunstart
I begyndelsen bestod meget af det, man fandt på nettet, af tekst og tabeller. Senere blev der eksperimenteret med form, funktion og hjemmesideelementer. Fra menuhierarkier og skrifttyper til farveskemaer blev hjemmesidedesign ophøjet til en kunstform, der forenede teknisk overlegenhed med æstetik. Parallelt med forbedringer af hardwaren fik vi større netværk og båndbredder, og det betød, at hjemmesidedesignere fik en bredere vifte af værktøjer at indarbejde i det voksende antal af forskelligartede hjemmesider.
Introduktionen af CSS (Cascading Style Sheets - lidt som maling til HTML-dokumenter) betød, at hjemmesider efterfølgende kunne organiseres og vise indhold på nye interessante måder. Flash åbnede op for animation, spil og streaming, som for bestandig ændrede vores måde at se bl.a. film og tv på. Vores liv online voksede i takt med disse tilbud, cloud-services samt offentlige platforme som skal tilgås fra en computer.
Fra informationsdrevet til brugerdrevet til datadrevet
Hvor tidligere udgaver af internettet var formet af vores basale lyst til at dele informationer med hinanden, blev det med tiden i højere grad brugernes adfærd på nettet, som genererede data og formede informationsstrømmen i nye retninger. Efterhånden er mængden af informationer så enorm, at vi kan begynde at tale om big data - gennem automatiseringer og filtreringer af dette ocean-lignende digitale reservoir nærmer vi os et egentlig datadrevet internet.
Vi ser mulighederne udfolde sig med Cloud Computing og nye gennembrud inden for neurale netværk - det datadrevne internet tillader os at lave stadig vildere ting på vores hjemmesider. Vi vægter i stigende grad funktionalitet og den altoverskyggende brugervenlighed lige højt. I stigende grad er søgeresultater og de oplevelser vi har på hjemmesider drevet af data, som “forudser” hvilke produkter, annoncer men også egentligt indhold vi helst vil se. Derfor opstår der også i stigende grad et behov for at have en form for kontrol med sine data. Ligesom vi holder et vågent øje med vores pas og sygesikringskort.
Fremtidens hjemmesidedesign
Meget vil ændre sig, og skal man forsøge at spå om, hvilke tendenser der er på vej frem, er det mest nærliggende at sige, at det i stigende grad er slut med klassisk desktopdesign - mobilvenligt design har allerede taget over. Hjemmesidedesign vil på overfladen syne mere kompleks, mens teknologien hjælper os og gør det muligt på egen hånd at lave vildt flotte publikationer og ting online.
På almindelig brugerniveau vil man i stigende grad se sig i stand til at kunne gøre hjemmesidedesignerne kunsten efter. Men der vil til gengæld formentlig altid være behov for professionelle designere og eksperter i visuel identitet - selvom værktøjerne bliver udbredte og nemme at anvende, vil der fortsat være forskel på, hvad de enkelte brugere kan få ud af dem. At have et godt øje for, hvad der virker, og ikke være bange for at eksperimentere med sit udtryk vil nok fortsat være den afgørende og udviklende faktor.

"Kunst er det, man ikke kan. Hvis man kunne, var det jo ingen kunst."

Citat og billede: Storm P.
Mobilversion først
Førhen begyndte udviklerne typisk med desktopversionen af ​​en hjemmeside. Den skulle arbejde optimalt, fordi det var denne version, som kunden i første omgang blev præsenteret for og skulle godkende til udgivelse. Derefter blev de mobile versioner udviklet, og hjemmesiden blev indstillet til responsive visninger. Sådan forholder det sig ikke længere.
Rene desktop-sider bliver straffet af Google. For at opnå en god placering i søgeresultaterne, vil det være afgørende at få mobilversionen præsenteret først. Man må altså i fremtiden begynde med mobilversionen, da en hjemmeside først og fremmest skal ses og arbejde perfekt på smartphones og tablets, desktopversionen kommer i anden række.
Name: mobile speed.PNG. Description: Test-site til test af hjemmesidens mobil hastighed . Credit: google.com.
Google har udviklet dette online-værktøj, hvor du kan teste, hvor mobilvenlig din hjemmeside er: Think with Google
Hjemmesider i høj fart
En anden tendens er optimering af ekstremt hurtige indlæsningstider. I et par år har Google haft en erklæret hastighedsgrænse på 1,5 sekunder, og det er Googles målsætning, at en hjemmeside skal kunne indlæse hele sidens indhold inden for halvandet sekund. Men det vil fremadrettet kunne gøres meget hurtigere, i hvert fald når det fx gælder landings- og mindre oversigtssider.
Her vil indlæsningstider på under et halvt sekund blive mulige, men selv med den fart vil yderligere hastighedsoptimering forblive i fokus. Og hvorfor så det? Fordi konkurrencen på nettet er benhård, og fordi de hurtigste vil løbe med både søgemaskinernes og surfernes opmærksomheden.
Interaktiv storytelling og levende billeder
Fordi det tilbyder brugeren en helt særlig oplevelse, vil interaktive historiefortællinger vinde frem i de kommende år - på trods af kompleksiteten forbundet med at lave historierne, hvor hvert scroll ændrer skærmens indhold og drager den besøgende stadig længere ind i fortællingen.
Name: peugeot.PNG. Description: Interaktiv storytelling og levende billeder på Peugeots hjemmeside. Credit: peugeot.com.
Et eksempel på interaktiv storytelling og levende online billeder kunne være Peugeots graphic novel-hjemmeside.
Videoer og animationer spåes at blive fremtidens platform for markedsføring af produkter på nettet. Inden for content marketing er video en af de hurtigst voksende tendenser lige nu. Det forventes, at levende billeder vil udgøre mere end 80% af al webtrafik i 2019.
Håndtegnede Illustrationer
Billeder, der fylder hele skærmen, har været tendensen i et stykke tid, men i fremtiden vil vi opleve, at hjemmesider vil indeholde meget færre købte billeder. Tendensen peger i retning af at skabe unikke oplevelser for besøgende til ens hjemmeside. Og virksomheder vil gerne bruge penge på fx håndtegnede, originale illustrationer, som har en meget højere genkendelsesværdi. Eksempler på hjemmesider med håndtegnede illustrationer er Hunger Crunch og Lighthouse Brewing:
Name: Hunger Chrunch.PNG. Description: Screenshot af forsiden på hjemmesiden Hunger Crunch. Credit: hungercrunch.com.
Name: Lighthouse.PNG. Description: Screenshot af forsiden på hjemmesiden Lighthouse Brewing. Credit: lighthousebrewing.com.
Doven indlæsning
Denne form for indlæsning betyder, at en hjemmeside indlæser sit indhold i mindre bidder. Fordelen er åbenlys - især for hjemmesider med store mængder indhold. Med metoden indlæses indholdet ikke på én gang, men i takt med, at brugeren navigerer rundt på siden. Først når brugeren scroller ned vises indholdet – hvilket typisk sker meget hurtigt. Da en hjemmesides hastighed er altafgørende i forhold til SEO og konvertering, forventer vi, at den måde at præsentere indhold på bliver endnu mere udbredt i den kommende tid.
Centreret og/eller opdelt indhold
Centreret indhold er yderst effektivt og har stor betydning for det indledende fokus. Hovedbudskabet er placeret i midten af ​​skærmen og fremhæves af et par visuelle markører. Når det er godt udført, skaber denne teknik en dramatisk visuel effekt. Det fungerer imidlertid ikke for alle typer af hjemmesider, men hjemmesider med begrænset indhold vil være godt hjulpet af denne teknik.
Opdelt indhold præsenterer typisk en hjemmesides indhold i to områder af skærmbilledet, som skaber stor visuel opmærksomhed, hvilket giver brugere og designerne mere kreativ frihed, uden at forstyrre overskueligheden af sidens navigation.
Name: Melanie Da Veid.PNG. Description: Forside på website af Melanie Da Veid. Credit: melaniedaveid.com.
Den østrigske webdesigner Melanie DaVeids hjemmeside er et godt eksempel: På landingssiden ses et centreret indhold, og på næste side er indholdet opdelt.
Den absolutte frihed
Så vidt, så godt! Vi har gransket et forunderligt stykke teknologihistorie og allerede taget hul på fremtidsudsigterne. Men læs med i fjerde og sidste kapitel, hvor vi både ser på nogle helt aktuelle problemer for hjemmeside-byggeri i dag - og hejser et flag for løsningen!
Med den hastige udvikling, inklusiv en masse nye værktøjer og tjenester til hjemmesideudvikling, forblev hjemmesiders grundlæggende struktur og teknologi den samme, og der er i skrivende stund en ny tendens under opsejling: webapplikationer.
I Historien om hjemmesider - del 4 lægger vi vores visioner frem og tegner et billede af, hvordan vi gerne vil præge næste generations hjemmesider ved endelig at give brugerne den absolutte frihed i redigeringen:
Har du ikke læst de første dele, så se her:

Flere nyheder

Fra knoglekølle til hjemmeside: Jagten på det perfekte redskab
March 26, 2020
At udvikle software er at fortsætte en jagt, der har stået på siden tidernes morgen. Vi er på sporet af det perfekte redskab til at bygge en hjemmeside med. (...)
Det evigt unge website: Eller hvor længe lever en hjemmeside?
February 26, 2020
Vil man vide, hvad et website reelt koster, er det en god idé at interessere sig for sitets forventede levetid. Prisen hænger nøje sammen med holdbarheden. (...)
Dynamiske hjemmesider vokser med opgaven
February 23, 2020
Med tiden bliver man klogere på sit website - hvad virker, og hvad virker ikke? Derfor skal editoren være fleksibel og give plads til nye beslutninger og ideer. (...)